Indret dit kontor, så du skåner din krop
Indretning kan være en sjov måde at lege med møbler og farver i dit hjem. Men måske der også kan være god grund til at se på, om funktionaliteten skal hjælpes lidt på vej, hvis du for alvor skal elske dit hjem.
I dag oplever flere og flere danskere nemlig ærgerlige skader, da de sidder meget foran computeren. Ønsker du at gøre op med denne dumme tendens, så kan du overveje indretningen på dit kontor.
Få ændringer i din indretning kan gøre en forskel
Får man først pådraget sig en kold skulder eller seneskedehindebetændelse, så kan det faktisk være rigtigt svært at komme af med igen. Begge skader er irriterende og smertefulde tilstande, der kan opstå, hvis man sidder meget ved computeren. Her kan der altså være god grund til at sætte ind!
En effektiv måde at undgå skader i hånden kan fx være ved at købe en rollermouse, der aflaster din musehånd, da den er designet til at skåne dig ved at være ergonomisk. Små ændringer kan på denne måde gøre en verden til forskel, hvis du oplever, at du slider på din krop, når du arbejder hjemmefra.
Indret dit kontor efter din unikke krop
Når det kommer til at skabe et ideelt kontor, så er det vigtigt at huske på, at kroppe er forskellige. Hvad, der passer til din krop, passer derfor ikke nødvendigvis til din mand eller dine børn. Derfor er det utrolig vigtigt at kunne lave justeringer, så kontorstol og bord fx passer i højden for dig.
På samme måde har mange kvinder og mænd glæde af at kunne justere deres computerskærme, da højde igen kan variere. Det kan i starten godt synes en smule overdrevet at køre stole op og ned eller at rykke rundt på computerskærme, men i det lange løb kan det spare dig for hovedpine, da du ikke anstrenger din nakke. Det er derfor tiden værd, da du har din krop i mange år fremover.
Husk god belysning til øjnene
Ønsker du at sætte prikken over i’et på dit kontor, så kan du med fordel sørge for god belysning i loftet og på skrivebordet. Dette gælder både for dig, som sidder ved computerskærmen, såvel som alle læsehestene derude. God belysning er nemlig alfa omega, når det kommer til at passe på dit syn.
En bonus ved at skrue op for lyset er, at du kan undgå hovedpine og spændinger. God belysning på dit kontor kan derfor bidrage til, at du bedre kan koncentrere dig. De rette lamper betaler sig på denne måde på længere sigt.
Comments are closed.