Drivhuse er kendt for dets funktion som hjem for diverse planter. Mange vælger at bruge drivhuse til at dyrke egne planter, men de kan også bruges til meget andet, som også kan ses på hobbydrivhuse.dk.

Tænker man anderledes og kreativt, vil et drivhus sagtens kune fungere som en forsimplet udgave af en udestue.

 

Unik oase midt i haven

Der er intet i vejen for at bruge og indrette dit drivhus som en udestue. På denne måde kan den anvendes som en unik oase med mulighed for kreativ udfoldelse. Den kan bruges på varme sommerdage og lune efterårsdage, hvor du kan sidde og læse din yndlingsbog til en god kop kaffe eller andre hyggelige sysler.

Det kræver ikke særlig meget af dig – og har du en stol og et tæppe, som du alligevel aldrig bruger indendørs, hvorfor så ikke anbringe det ude i drivhuset?

 

Hygge i drivhuset

Du behøver ikke vælge det ene for at fravælge det andet. Du kan sagtens kombinere dit behov for egne grøntsager og krydderurter med hygge og afslapning. For at skabe hygge i drivhuset kan du indrette det med planter samtidig med, at du skaber et hyggehjørne med en bænk eller stol, tæpper og puder.

På denne måde kan du også sagtens invitere familien ud til kaffe og kage (hvis dit drivhus vel og mærke er stort nok) i de hyggelige omgivelser. Hæng en flot lyskæde op til de lyse sommeraftener, og stil nogle bloklys i marmeladeglas på gulvet, og du har fundamentet til nogle hyggelige stunder.

 

Opgrader med flotte dekorationer

Når du nu alligevel er i gang med at skabe godt med hygge i dit drivhus, kan du lige så godt køre den helt ud. Når de mørke tider begynder at nærme sig (hvilket er tilfældet i øjeblikket), bør du lave nogle flotte dekorationer med blomster og lys, som gør det ekstra attraktivt for dig og din familie at sætte sig ned i drivhuset en aften, hvor ingen har noget i kalenderen. Det skaber en speciel stemning – og mere hyggeligt bliver det ikke.

Billede: 12120MarshRd