Indretning kan være sværere end som så, da møbler og rum ideelt set skal passe sammen. Netop nu er funktionelle løsninger kommet i fokus, hvilket derfor gennemstrømmer meget design i disse år. Og funktionel indretning er da også, hvad dette indlæg skal omhandle.

Lad os tage et kig på, hvordan du effektivt kan indrette dit hjem mere funktionelt.

Vælg møbler med flere funktioner

Et godt udgangspunkt for funktionel indretning er … ja funktioner. Vælg derfor med fordel møbler, som kan mere, end de giver sig ud for. Du kan fx vælge møbler med indbygget opbevaringsplads, hvilket er en sand gave for de allerfleste familier.

Har du ofte overnattende gæster, kan en sovesofa også være en praktisk løsning i din indretning. Og bare rolig, funktionalitet og praktiske løsninger er ikke ensbetydende med grimt design. Tværtimod er flere forhandlere og designere i disse år opmærksom på, at moderne hjem har brug for møbler, som giver mening på et større plan.

Struktur er godt – ikke kedeligt

Kender du det med at rode rundt i køkkenskabet uden at kunne finde, hvad du søger efter? Dette problem er i hvert fald ikke ukendt for mange. Derfor kan det give mening at genoverveje, hvorvidt du har indrettet dit hjem optimalt. Og her menes helt ned i detaljerne, hvilket fx kan være i skabe og skuffer.

Har du mod på at genoverveje din opbevaringsplads, kan du ofte skabe mere plads, ligesom du selvfølgelig hurtigere kan finde de ting, du faktisk søger. Her kan labels eller systemer være et godt trick, som mange har glæde af, da flere familiemedlemmer ofte indebærer lidt forvirring omkring tingenes placering.

Minimalisme er funktionelt

En minimalistisk indretningsstil er ikke kun moderne – den er også praktisk. Dette peger på, at du måske skal overveje, hvorvidt du har gang i lidt for mange møbler eller pynt i din indretning.

Særligt pynt er mange danskere måske lidt for gavmilde med at tilføje. Og selvom puder, planter og souvenirs kan være hyggelige, så kræver det også tid at støve af, hvis vindueskarme og reoler er fyldt op. Derfor kan det være klogt at tænke sig om, før du stiller (for) meget nips frem i dit hjem.

Har du favoritter, som du simpelthen ikke kan skille dig af med, kan du overveje, hvorvidt et skab med glaslåger kunne være en hjælp for dig. Med denne løsning kan du nemlig glæde dig over vaser, kunstgenstande og sjove køb – men uden at skulle støve af i tide og utide.

Funktionalitet handler derfor særligt om at gøre livet nemt for dig selv. Og her er rengøring naturligvis en vigtig udfordring, som vi nok alle på den ene eller anden måde gerne vil spare tid på.