Det er ikke altid, at et rum fungerer optimalt til en start. Af denne grund støder mange familier ofte på, at der mangler plads i deres hjem trods mange kvadratmeter. Her er funktionelle møbler alfa og omega for at få tingene til at fungere, så hverdagen kan glide problemfrit.

Det gælder nemlig sjovt nok, at meget plads ikke nødvendigvis løser pladsproblemer. Det vigtigste i indretning er i stedet at udnytte dine givne kvadratmeter bedst muligt, så de matcher dine specifikke behov.

Læs med her og opdag, hvordan du kan udrette mirakler med en rumdeler og andre tricks.

Skab flere afdelinger med en rumdeler

En rumdeler ser måske ikke ud af meget. Men hvis du er klar til at lave ændringer i din indretning, så kan den lille reol gøre en stor forskel.

Med en rumdeler eller en reol kan du nemlig bryde et rum op. Du kan fx skabe en spiseafdeling i den ene ende – og en sofaafdeling i den anden ende. Herved udnytter du ellers spildte kvadratmeter i midten af et lokale. Og hvem siger i øvrigt, at du kun kan stille møbler op langs væggen?

En rumdeler kan generelt anvendes alle mulige steder, hvor du ønsker at skærme dig og skabe en ny afdeling. Det lille møbel har derudover den fordel, at den skaber ekstra opbevaring for dig, hvilket er en gave for de fleste.

Tænk flere funktioner ind i ét møbel

Skal du have flere tricks til funktionel indretning, er møbler med flere funktioner altid en god idé. Fx kan du overveje at stille en sovesofa i stuen, så du altid har ekstra sengepladser til gæster eller sågar til dig selv.

Børnesenge med indbygget opbevaring er også en mulighed, ligesom at alt, der kan bygges ind i vægge eller rulles under sofaer eller senge, giver mere luft i rummet.

Indtænk derfor ekstra funktioner, hvor det giver mening. Måske dit bord skal kunne slås ned, når I ikke spiser? Eller måske du skal klappe stolene væk og hænge dem på væggen?

Kun din fantasi sætter grænser. Så kast dig bare ud i det, optimér dit hjem – og få mere overskud.