Der går ikke længe, før sommeren vil være over os alle sammen, og derfor skal vi haveejere til at tænke på at gøre haven sommerklar. Haven skal være fantastisk til sommer, da den skal være dejlig at opholde sig i, når solen får lov at bryde gennem skyerne. Hvordan du bedst gør din have klar til sommeren, kan du læse mere om nedenfor.

 

Skal havemøblerne skiftes ud

Det første du kan sørge for at tjekke, er om havemøblerne er i fin stand, eller om de trænger til at blive skiftet ud. Når sommeren kommer, skal man kunne trække havemøblerne frem, og så er det bare ikke lige sagen, hvis de er ved at rådne væk for øjnene af en. Tjek derfor standen på dem, og vurder om de kan klar en sæson mere eller ej.

 

Få styr på grillen

En anden meget vigtig ting, er at få styr på grillen. Skal den gøres ren? Er den ved at ruste væk? Skal du have nyt udstyr til den? Grillen er uundværlig til sommer, og derfor skal den også være i tip-top stand, når temperaturen tillader den første grillaften.

 

Lug ukrudt

Når det kommer til selve haven, er det vigtigt, at du allerede i det tidlige forår får luget ukrudt. Det er vigtigt, da det kan ødelægge væksten for nogle af dine blomster – og så er det bare ikke pænt at kigge på et bed, hvor der er mere ukrudt end blomster.

 

Klip græsplænen og hækken

Noget helt andet er græsplænen og hækken – få dem klippet, så snart de begynder at vokse i det tidlige forår. Især hækken må gerne klippes, da den hurtigt begynder at vokse helt ustyrligt. Ordn desuden kanterne hele vejen rundt om græsplænen, så den står snorlige til de kommende grillaftener. Giv den desuden noget kalk, da det forhindrer mos og andet skidt at vokse i din græsplæne.